eduroam statistik

Statistikken for brugen af eduroam i Danmark viser en eksponentiel stigning med tydelig sæsonvariation. Dykker man ned i tallene afsløres det, hvor der roames, og hvilke institutioner som gør det mest. Samt hvem der gør det hvor.

Det startede så småt i slutningen af 2004, men først fra starten af 2006 var der nævneværdig trafik på systemet. Udviklingen har siden været eksponentiel, som det kendes fra mange trafiktal på nettet.

Brugen af eduroam i Danmark

Figur 1, eduroam i Danmark   (klik for at se den fulde opløsning)

Her vises antallet af indlogninger per måned ekspederet på topniveau i Danmark. Serverne indgår i en hierarkisk struktur, og trafik internt på en institution tæller ikke med i denne statistik. Data er altså udtryk for roaming mellem institutioner. Også danskere i udlandet og udlændinge i Danmark tæller med.

Der er udsving i tallene, og de studiesvage måneder (januar, juni, juli) aftegner sig klart med lavere trafik.

Indlogninger
Ved brug af eduroam tælles alle indlogninger. Man kan dermed få et indtryk af udviklingen i brugen af eduroam ved at se på disse antal over tid. Når det er antal indlogninger vi taler om, er det fordi længden af brugerens session IKKE tælles. En bruger der logger ind og benytter nettet i 5 minutter tæller dermed lige så meget som en bruger, der logger ind og benytter nettet resten af dagen.

Brugsdage
Det har vist sig, at et forhold spiller ind på statistikken. Det forekommer, at enkelte brugeres maskine er indstillet sådan, at den ofte taber forbindelsen til det trådløse net. Dette kan føre til multiple indlogninger fra brugeren i løbet af en session - observeret op til tusind gange på en dag. Fænomenet kan betyde store fluktuationer i data. Når data sammentælles over store enheder betyder det mindre. Men hvis der zoomes ind på data får det større betydning.
   Det er derfor udviklet en målemetode, hvor gentagne indlogninger på samme dag kun tælles for en. Det er nu brugsdage, vi tæller. Client Station Identifier, CSI, er en del af de informationer, der udveksles i radius-kommunikationen forud for, at indlogning bliver godkendt. Det skal nævnes, at CSI ikke altid til stede i logdata. Der kan derfor i 'brugsdage' forekomme en vis andel af data, hvor gentagne login er medtalt. CSI er registreret i logdata siden midt 2007.


Figur 2, Udviklingen i antallet af brugsdage   (klik for at se den fulde opløsning)

Ovenstående graf viser udviklingen i antallet af brugsdage per måned. Tallet topper med 12999 i november 2009. Igen ses de studiesvage måneder klart aftegnet.

De mest populære steder at benytte eduroam er vist i nedenstående figur. EU-ROAM står for danskere i udlandet plus udlændinge i Danmark. Perioden er her januar 2008 til december 2009.


Figur 3, Populære roaming-steder   (klik for at se den fulde opløsning)

Hvis vi ser på, hvem der roamer, er der fire institutioner, som skiller sig ud. Københavns Universitet ligger et niveau over de øvrige, og har fået egen skala i grafen. Det skal bemærkes, at der er forskel på antallet af potentielle brugere de forskellige institutioner imellem. Dette er der ikke korrigeret for i tallene.


Figur 4, Udviklingen for de fire flittigste institutioner   (klik for fuld opløsning)

Går vi skridtet videre, kan vi betragte, hvem der roamer hvor. Kun de fire mest flittige institutioners brug vises. Først vises AU og DPU, dernæst vises DTU og KU. I hver sektion vises månedsaktiviteten fre juli 07 til december 09. Skaleringen er fast de to figurer imellem.

Figur 5, Hvor roamer AU's og DPU's brugere   (klik for at se den fulde opløsning)

 

Figur 6, Hvor roamer DTU's og KU's brugere   (klik for at se den fulde opløsning)