Sådan undgår du problemer med Connect-møder

Læs nedenstående grundigt for at undgå nogle af de mest almindelige problemer i et Connect-møde. Følg vejledningen i forhold til om du er en deltager (Participant) eller vært (Host) i mødet:

1. Gode råd til Participants og Hosts

  • Brug altid den hurtigste computer og den hurtigste internetforbindelse, du har adgang til
  • Luk alle programmer du ikke skal bruge under mødet
  • Brug USB-headset, eller lignende, og test din lyd før mødet

Test din lyd
Du bør altid teste din lyd før et møde. Lav f.eks. en optagelse og lyt til den: Windows: Start > Alle programmer > Tilbehør > (Underholdning) > Lydoptager. Mac: Programmer > Quicktime Player > Arkiv > Ny lydoptagelse/filmoptagelse. Følg vejledning for en fuld opsætning af lyd og video.

Reducer din computers arbejdsbyrde
På en langsom computer kan du undgå kendte problemer som forsinkelse og huller i lyden ved at reducere arbejdsbyrden på maskinen. Luk f.eks. alle programmer ned, som du ikke skal bruge under mødet.

Dernæst kan du pause din video og vise et frosset videobillede i stedet. Når du har aktiveret din video, klikker du efterfølgende på pause-ikonet i videoruden for at pause din video. Du kan også pause video du modtager fra de andre deltagere i mødet, ved at klikke på pause-ikonet i deres videoruder.

2. Gode råd til Hosts

  • Forbered alle deltagere på 15 minutters teknisk opsætning før selve mødet
  • Vær klar til at rådgive deltagerne om lydopsætning: følg vejledning
  • Vær klar til at indhente hjælp, hvis problemer opstår: følg vejledning for support
  • Hav en backup-plan parat. Indhent f.eks. telefonnumre på deltagerne
  • Indstil båndbredde for møderum korrekt før mødet: Meeting > Preferences > Room Bandwidth
  • Test visning og afvikling af dokumenter/skærmdeling før mødet
  • Log eventuel ind i mødet med to computere for bedst at opleve det som deltagerne ser og hører
  • Optimer performance på alle deltagernes maskiner ved at minimere vinduet for video
  • Ved meget mikrofonstøj fra deltagerne m.m.: Brug midlertidigt lydindstillingen: Audio (topbar) > Enable single speaker mode
  • Engager deltagerne i mødet: f.eks. kik med mellemrum ind i kamaraet og aktiver deltagerne

Beredskab, test, backup-plan
Netmøder kræver det rette beredskab, den rigtige testrutine, samt en backup-plan. Værten for mødet bør have support-telefonnumre m.m. klar ved hånden, og have sat sig ind i basal mødehåndtering i Connect (opsætning og aktivering af lyd, video m.m.).

Dernæst er det en god ide med en backup-plan. Indhent f.eks. alle deltagernes telefonnumre hvor de kan kontaktes under mødet. Hvis telekonference er en mulighed, kan det forberedes. Vær desuden på forhånd afklaret omkring, hvilke forhold der får dig til at udsætte mødet.

Optimer båndbredde for møderum
Værten i mødet (Host) bør indstille båndbredden for møderummet. Klik Meeting > Preferences > Room Bandwidth. Vælg LAN hvis alle mødedeltagerne er forbundet til en hurtig bredbåndsforbindelse. Vælg kun ADSL eller lavere forbindelse, hvis nogle af deltagerne sidder på dårlige forbindelser.

Ved lydproblemer, vælg eventuel Single Speaker Mode
Hvis der er mikrofonstøj fra en deltager, ekko eller eventuel performanceproblemer på deltagernes maskiner, kan en hurtig midlertidig løsning være at vælge funktionen Single Speaker Mode > klik på Audio, øverst i møderum > Enable Single Speaker Mode.

På den måde sikrer du dig, at f.eks. støj fra en deltagers mikrofon kun høres, mens vedkommende taler. Ekko under mødet vil også forsvinde. Funktionen Voice On - One Speaker understøtter også store møder i Connect, idet kun én person kan tale ad gangen. Husk at slukke din mikrofon på mikrofon-ikonet, når andre skal tale.  > 

Følg iøvrigt vejledning for løsning af lydproblemer.

Brug eventuel to computere
Ved at bruge to computere kan du logge ind i et Connect-mødet med begge og få et bedre billede af, hvad andre deltagere i møderummet oplever. F.eks. kan du aktiverer video og lyd på den ene maskine og bruge skærmdeling på den anden maskine. Derved ser og hører du, det andre deltagere ser og hører på den ene maskine, samtidig med at du fordeler arbejdsbyrden over flere maskiner. Og skulle du få problemer på den ene maskine under mødet, har du altid mulighed for at fortsætte på den anden.